Hvor skal man bo i Malaga? (Ferieguide 2021)

Hvor skal man bo i Malaga

Den spanske havneby Malaga er hjertet i det område, der kaldes for Costa del Sol. Der er direkte fly fra de danske lufthavne til Malaga, så derfor har byen længe været en populær destination blandt danske rejsende som ønsker sol, strand og kultur.

Men hvor skal man bo i Malaga som turist? Der er rigtigt mange muligheder, da det er en forholdsvis stor by med flere nabolag, og da der samtidig er mange hoteller i Malaga.

I denne artikel vil vi forsøge at guide dig igennem det, så du nemt kan finde det ideelle sted at overnatte i Malaga ud fra dine egne ønsker.

El Centro

Hotel i Malaga centrum

El Centro, også kendt som Malagas gamle bydel, er det oplagte sted at overnatte, hvis du vil være tæt på det meste, og hvis du også ønsker nogle kulturelle oplevelser på turen.

Her er der nemlig mange gågader, shoppingmuligheder, historiske seværdigheder, og samtidig ligger bydelen også ud til kysten. Havnen og marinaen ligger nemlig direkte syd for centrum. Samtidig er Malagas centrale strand, Playa de La Malagueta, inden for gåafstand.

Der er vidunderligt smukke omgivelser og flot arkitektur. En gåtur langs Calle Marques de Larios er obligatorisk på en tur til Malaga. Lige ved siden af Centro-bydelen ligger nabolaget Soho, som også betragtes som en del af det dybe centrum, og som nok er det mest hippe område i Malaga.

Hvis du ønsker en storbyoplevelse i Malaga, så bør du egentlig bare bo i centrum. Så nemt er det. Her er der i øvrigt mange fine hoteller at vælge imellem.

Vi vil anbefale Petit Palace Málaga, som nok er det hotel, hvor du får den bedst mulige kombination af beliggenhed, kvalitet og pris. Det er et firestjernet hotel som normalt har ganske fornuftige priser. Hotellet ligger faktisk i et gammelt palads, så der er også noget historie over stedet. Du er tæt på det hele i Malaga, og der er mange værelser at vælge imellem. Vi vil anbefale at vælge et værelse med udsigt.

Book værelse hos Petit Palace Málaga i centrum her!

La Malagueta

Bedste sted at overnatte i Malaga

La Malagueta er i sig selv et nabolag, men er nok blevet mest kendt for to ting: Stranden og tyrefægtningsarenaen.

Engang var La Malagueta et industriområde med mange fabrikker, men det ændrede sig fuldstændigt i 1960’erne, hvor man valgte at bygge alle de nye bygninger i Malaga i lige netop dette område. Det betyder, at det i dag er et meget tætbefolket nabolag med mange af Malagas højeste bygninger. Tyrefægtningsarenaen er det mest ikoniske stykke arkitektur i området, da kunstneren Pablo Picasso personligt besøgte stedet mange gange og blev inspireret af arenaen, hvilket viste sig i kunsten.

De fleste moderne turister vælger at overnatte i La Malagueta for at være tæt på byens mest centrale strand – Playa de La Malagueta. Denne strand starter i La Malagueta bydelen, men fortsætter lidt over en kilometer mod vest.

Hvis du ønsker at være tæt på stranden, men samtidig i dybt centrale omgivelser, så er La Malagueta det oplagte valg.

Hvilket Malaga hotel skal man vælge i dette område? Der er mange muligheder, men hvis du vil have en luksusoplevelse, så vælg Gran Hotel Miramar. Det er et femstjernet hotel som er rigtigt flot, og værelserne er luksuriøse. Beliggenheden ligger ikke helt ud til stranden, men det er meget tæt på. Der er kort gåafstand både til de centrale attraktioner og til La Malagueta stranden. Der er i øvrigt en rigtig god restaurant ved hotellet. Gennemsnitligt giver de besøgende en vurdering på hele 9,2 ud af 10 hvilket gør det til et af de mest populære hoteller i Malaga – faktisk i hele Spanien. Gran Hotel Miramar er også blevet et populært valg blandt danske turister, som rigtigt ofte vælger det.

Reservér værelse hos Gran Hotel Miramar nær La Malagueta her!

El Palo

El Palo er et område, der også er kendt for sin strand. Men det er et meget mere roligt område end La Malagueta, for det ligger et par kilometer vest for centrum.

Det er primært et boligkvarter, som dog er blevet mere turistvenligt over de seneste år. Der er mange fremragende restauranter i området, og denne bydel er blevet et populært sted blandt motionister.

Hvis du ønsker en mere rolig Malaga-tur, hvor du vil nyde Solkysten, så bo i El Palo som er et super hyggeligt område. Det er især oplagt for familier, samt for par der ønsker en mere tilbagelænet tur til Spanien.

El Palo har mange ferielejligheder, så du kan tjekke Airbnb for at se om der er nogle gode muligheder. Ellers vil vi anbefale hotellet La Francesa Suites som er idyllisk, flot, og som ligger i meget rolige omgivelser og tæt på stranden.

Book hos La Francesa Suites her!

La Merced

Hvis turen derimod skal være højlydt med fest og ballade, så er La Merced uden tvivl det foretrukne kvarter. Vi vil varmt anbefale det til unge mennesker, samt til alle andre der kommer til Malaga for at gå i byen og for at sætte fokus på nattelivet.

La Merced ligger ret centralt, lige nord for det dybe historiske centrum. Dog er La Merced også historisk på sin egen måde – markedspladsen, som nabolaget er opkaldt efter, kommer fra det 15. århundrede.

I dag er La Merced kendt for sine mange vinbarer, natklubber, restauranter og flamengoteatre. Det er typisk det sted, hvor folk går i byen i Malaga – lokale såvel som turister. Der er selvfølgelig fokus på nattelivet, så derfor kan nabolaget godt være lidt højt. Men hvis du planlægger at være ude det meste af tiden, så kan en rigtig god oplevelse garanteres. En mulighed er selvfølgelig også at bo i et af de omkringliggende nabolag og simpelthen gå ind til La Merced om aftenen.

Det er dog også et kulturelt interessant nabolag, som har sin relevans om dagen.

Der er mange luksushoteller i og omkring La Merced, men en af bestsellerne er faktisk det trestjernede Hotel Del Pintor som byder på fremragende værdi for pengene. Det er et hyggeligt og moderne hotel (om end ikke luksuriøst). Det er tæt på det hele – både nattelivet, men faktisk også Malagas bedste museer. Hotellet har en populær bar. Værelserne er lydisolerede, og det er en væsentlig grund til, at det er bedre end andre hoteller nær La Merced. Service hos hotellet er rigtigt godt, og der er selvfølgelig en døgnåben reception, så du altid kan henvende dig. Priserne er yderst gode, og værelserne bookes generelt hurtigt, så vi anbefaler at booke så tidligt som muligt.

Reservér værelse hos Hotel Del Pintor her!

Estación

Mange rejsende ønsker også, at det skal være praktisk. Hvis du ønsker at rejse videre fra Malaga, eller hvis du kun skal tilbringe kort tid i byen, så kan det være, at du gerne vil være tæt på togstationen. Spanien har Europas førende tognetværk (kendt under navnet AVE), hvor der er lynhurtige forbindelser mellem byerne. Fra Málagas primære station, Maria Zembrano, kan du på kort tid komme til byer som Madrid og Granada.

Samtidig er det stadig et centralt område, hvor både centrum og havn ligger inden for en håndfuld minutters gang. Derfor er det generelt et fint sted at overnatte, hvis du forventer at tage dagsture, eller hvis Malaga bare er én af flere destinationer på din tur til Spanien.

Det bedste hotel i området er Barceló Malaga. Det er et moderne firestjernet hotel med terrasse, pool, flotte møbler, fitness, og meget mere. Du kan i høj grad forvente en god oplevelse, samtidig med at det er yderst praktisk. Helt klart et af de bedste steder at bo i Malaga, og det kan anbefales til de fleste typer af turister.

Book værelse hos Barceló Malaga her!

Det var hermed en guide til de bedste områder og hoteller i Malaga! Forhåbentligt har du fået svar på spørgsmål om, hvor man skal bo i Malaga nu. Der er nemlig flere gode muligheder, men i sidste ende handler det om at finde det område der passer bedst til dig og dine medrejsende.

Hvis kultur er i fokus, så bo i det historiske centrum. Vil du gerne på stranden? Så vælg enten det centrale område La Malagueta eller det stille El Palo. Personer der gerne vil feste i Malaga kan holde sig nær La Merced, og hvis du som rejsende forventer at besøge flere spanske byer end bare Málaga, kan du bo nær AVE-stationen så det er nemt at rejse videre igen.

Hav en rigtig god tur!

Skriv en kommentar