Hostels i London – Her kan du bo billigt og socialt

Bedste hostels i London

London er en forholdsvis dyr by at overnatte i. Derfor er der mange, der vælger at bo på hostel frem for hotel. Det er både en billig og social måde at opholde sig i byen på, så det giver rigtig god mening. Her får du en guide til de bedste hostels i London!

Hvis du er typen, der gerne vil spare lidt penge på rejsen, men samtidig bo centralt, så er det oplagt med et hostel. Tilføj det sociale element, og så bliver det for alvor interessant.

I London er der mange gode hostels – faktisk er kvaliteten højere end i de fleste andre storbyer – og det giver rigeligt med muligheder. Det kan klart anbefales at finde et hostel, især hvis du er ung og gerne vil opleve London på autentisk og underholdende vis. Derfor får du her en guide til hostels i London, som blandt andet byder på nogle specifikke anbefalinger.

Socialt og festligt hostel

Astor Victoria Hostel – Book her

Jeg overnattede selv på dette hostel en af de første gange, hvor jeg besøgte London alene. Der var bestemt en god atmosfære med masser af fine faciliteter. Det er godt nok omtrent 3 år siden, men ifølge anmeldelser på internettet har hotellet bestemt ikke fået et værre ry. Derfor tror jeg stadig, at det er et glimrende valg – især hvis du gerne vil møde andre rejsende på turen.

Dette hostel er nemlig forholdsvis stort, og der er normalt godt fyldt op med mennesker fra hele verden. Dog er det stadig muligt at få en plads på de fleste tidspunkter af året. Astor Victoria Hostel har en reception, der er åben 24 timer i døgnet, og der arrangeres ofte byture og særlige begivenheder, som er gratis at deltage i. De har tidligere vundet en pris for at være det mest populære hostel i London.

Der er samtidig en fin beliggenhed. Det ligger i Victoria, lige i nærheden af den kendte Victoria togstation. Westminster-området er lige i nærheden, og det tager ikke mere end 20 minutter at gå dertil. Buckingham Palace er heller ikke langt væk. Du kan desuden tage undergrundsbanen, hvis du gerne vil rundt hurtigt, om end det er lidt dyrt i London sammenlignet med andre byer.

Bemærk at alle rejsende skal være over 18 år for at kunne overnatte hos dette hostel.

Gennemsnitligt kan du forvente, at en seng i et værelse med 6 personer kommer til at koste omkring 22 pund (185 kroner) pr. nat. Det kan gøres lidt billigere, hvis du vil være i et værelse med 8 personer – omvendt bliver det dyrere, hvis du kun vil sove i et 4-personers værelse. Priserne kan også variere en smule efter sæson, men da London er populær hele året rundt, er udsvingene ikke nødvendigvis så store.

Book dine overnatninger hos Astor Victoria her!

Centralt hostel

Generator London – Book her

Takket være gode transportmuligheder er det ikke altid super nødvendigt at finde et centralt hostel i London. Desuden er byen så stor, at der kan være forskellige definitioner på, hvad der egentlig er centralt – det afhænger nemlig af, hvad du helst vil være tæt på.

Generator London, som er en del af den internationale Generator-kæde, ligger dog ret centralt og med gåafstand til flere fremragende seværdigheder. Ellers er der metro og busser i nærheden, så du også kan nå rundt til yderområderne af byen. Hvis du overnatter her, har du i hvert fald mulighed for at se det meste på din tur til London, hvis bare du har dage nok!

Du har især flere museer lige i nærheden, hvilket er et plus for kulturelt interesserede rejsende.

Desuden er det et socialt og aktivt hostel, hvor det er nemt at møde nye mennesker. Personalet er glimrende, og der er mulighed for morgenmad.

Prismæssigt er der heller intet at klage over. Generator kunne også sagtens klassificeres som et prisvenligt hostel. Booker du en måneds tid i forvejen, kan du overnatte til bare 130 kroner pr. nat – selv inden for rejsesæsonen! Det er en fantastisk pris for en så central beliggenhed i London. Det er dog i en stor sovesal, så det bliver lidt dyrere, hvis du for eksempel kun vil sove i et værelse med 4 eller 6 personer. Bemærk også, at det er lidt dyrere i weekenden end i hverdage.

Overordnet kan dette hostel dog klart anbefales, og det bør være en af dine førsteprioriteter, hvis du ønsker den bedst mulige kombination af pris, beliggenhed og sociale aktiviteter.

Tjek ledighed og reserver din plads her!

Billigt hostel

YHA London Central – Book her

Jeg vil igen anbefale enten Astor Victoria Hostel eller Generator London, hvis du vil bo billigt. Begge disse hostels er nemlig prisvenlige, samtidig med at de er sociale og centrale.

Men da vi skal have en kategori for et billigt hostel, er det også fint med endnu et alternativ. YHA London Central er endnu et smart London hostel, som ligger ret centralt, som har fine faciliteter, og hvor priserne er ganske udmærkede. Du kan nemlig bo på dette hostel få ganske få penge, hvis du rejser uden for sæsonen. Her falder niveauet nemlig en del.

Om sommeren kan det – grundet vandrehjemmets størrelse – være svært at finde plads, og det driver selvfølgelig også priserne lidt op. Men booker du i god tid, og er du heldig med at finde en ledig seng, så er det som regel også billigt. At betale 150 kroner pr. nat er ikke usædvanligt hos dette hostel.

Faktisk er kvaliteten også rigtig god, da det er et hostel i London, som sætter fokus på at skabe en god oplevelse. Der er separate sovesenge for mænd og kvinder, og der er også mulighed for et privat værelse, hvis du i stedet foretrækker det. Angående beliggenheden er der heller intet at klage over – det ligger lige i nærheden af Oxford Street!

Book din seng hos YHA London Central lige her!

Skriv en kommentar