Flybilletter til Madrid – Få den bedste pris

Det er muligt at flyve direkte fra Danmark til Madrid, hvis Københavns Lufthavn er dit udgangspunkt. Fra øvrige lufthavne som Billund og Aalborg er det dog nødvendigt med et stop undervejs. Her får du en guide til at finde gode og billige flybilletter til Madrid.

Priser på flybilletter til Madrid

Fra København kan du flyve til Madrid med Norwegian. Det er en direkte rute, og priserne starter forholdsvis lavt. Du kan sagtens slippe af sted med kun at skulle betale mellem 500 og 1.000 kroner for en returbillet, hvis det er udenfor sæsonen. Hvis det til gengæld er midt om sommeren, til påske, eller i efterårsferien, så koster det lidt mere. Forvent omkring 1.500 kroner her.

RyanAir har også en direkte rute mellem København og Madrid. Priserne starter omkring 150 kroner for at flyve hver vej, så det er super billigt. Dog er det også med begrænset bagage inkluderet. Men alligevel en fornem pris.

Det spanske selskab Iberia har ligeledes en rute, som kan være værd at se nærmere på. Priserne er lidt højere end RyanAirs, men stadig lave – og faktisk med bedre forhold. Så flybilletter til Madrid med selskabet Iberia er i mange tilfælde en rigtig god idé.

Direkte fly til Madrid

Det er kun fra Københavns lufthavn, at du kan finde direkte ruter til Madrid. Her flyver Norwegian, Iberia og RyanAir, og der er andre selskaber, der også gør det fra tid til anden. For eksempel SAS, men dog med højere priser.

Fra Billund og Aalborg kan du tage stop i enten København, Amsterdam eller Barcelona og på den måde komme til Madrid. Her er priserne ofte et sted mellem 1.500 og 2.000 kroner for en returbillet, hvilket stadig er fornuftigt. Med et stop undervejs kan du stadig komme frem på godt 5-6 timer. Men der er altså ingen direkte ruter, som der ellers er til andre spanske byer som Barcelona og Málaga.

Madrid har én stor lufthavn – den hedder Madrid Barajas, og den ligger forholdsvis tæt på byen.

Køb flybillet til Madrid online

Det er altid nemmest at købe flybillet online, og det gælder også for en rejse til Madrid.

Benyt dig af en flysøgemaskine for at komme frem til de bedste tilbud. Du skal bare indtaste dine rejsedage, hvor mange personer der skal af sted, og det er sådan set det.

Expedia er nok den bedste søgemaskine at bruge, da du udover flybilletter også kan booke hotel igennem dem. Faktisk er der et tilbud, hvis du booker fly og hotel sammen – ofte sparer du omkring 10% på hele pakken.

Ellers er der Skyscanner, der er en velfungerende flysøgemaskine, som er oplagt, hvis flybilletterne er det eneste, du har brug for.

Skriv en kommentar